Tre måneder til afgang

Det er lidt surrealistisk at tænke, at om tre måneder smider vi fortøjninger og kaster os ind i vores livs eventyr. Vi har læst og hørt foredrag om det, vi har drømt om det og vi har sparet penge sammen til det. Men alligevel, er det lidt mærkeligt at tænke på, hvordan vores liv vil være i det år, hvor vi ikke skal på arbejde, ikke skal passe huset og haven eller se vores venner og familie lige når vi har lyst til. Men vi kan sagtens holde begge ben på jorden lige nu, i foråret, hvor der skal laves en masse praktiske ting, der kan holde os beskæftiget så tiden flyver nok bare afsted.

 Vi har købt flere ting som er vigtige i forhold til sikkerheden: en EPIRB (Emergency Position IndicatingRadio Beacon) som er en nødhjælpsdevice der aktiveres i tilfælde af båden synker og vi bliver nødt til at hoppe op i redningsflåden. Den er dyr og vi må håbe den aldrig kommer i brug. Nogensinde.

Vi har også investeret i en satelitetelefon Iridium 9555, som giver mulighed for at komme i kontakt med omverdenen, selv midt på Atlanterhavet. Der vil være mulighed for at sende SMS og mails til og fra den. Vi mangler at bestille et simkort med abonnement til "air time", som det hedder, når man bruger satellitforbindelserne. 

Stor forskel på den gamle og den nye maling 

Ud over alt udstyret som vi skal investere i, kommer forårs- forberedelserne, men denne gang med ekstra tid til maling af hele bådens overbygning, polering af fribordet og bundmaling. Tirsdag d. 11. april kørte vi Blue Dane i en hal, Mik og Bjarne skruede alle vinduer og loftluger af og i de næste 14 dage skal de køre til Middelfart ca. hver anden dag for at male og polere. Vi håber på at komme i vandet ca. 1. maj. 

Forberedelser, forberedelser, forberedelser

Forberedelser til langturssejlads

Hvad skal man have med? Hvordan sikrer man sig strøm om bord? Hvor lang skal ankerkæden være og hvad med en redningsflåde eller satellittelefon? Meningerne og mulighederne er mange, så derfor er det lidt svært at vælge. Vi har allerede taget nogle valg omkring alle disse ting, og her er lidt billeder af de ting som vi har anskaffet os i løbet af i år, 2016: en redningsflåde monteret på dækket og solcelleanlægget monteret over cockpittet. 

Redningsflåde til 4/6 personer

Solcelleanlæg 

Solgardin til førehuset

Elektrisk selvstyrer

Laaang stage til forsejl

Omniovn til gaskomfur

Nye gasregulatorer til danske og internationale flasker

Ankerholder med øje til letvejrssejl

Forberedelser til vindror

Nyt ankerspil med 50 m kæde

Hold kæft og rejs!

I november 2015 læste jeg et eller andet sted om en bog der skulle udkomme i januar 2016. Den hedder Hold kæft og rejs, af Thomas Veber. Allerede titlen giver én en ide om, hvad den skulle handle om. Der er mange mennesker der har en drøm om at komme væk fra hverdagens trummerum, enten ved at rejse med rygsæk i Asien, krydse Amerika på motorcykel, sejle jorden rundt i en sejlbåd eller sælge alt de ejer og flytte for en tid til et nyt land, lære et nyt sprog og kultur at kende. Jeg kan godt forstå at man kan have disse tanker, det er helt naturligt for os mennesker at være nysgerrige og eventyrlystne, men jeg synes helt bestemt også, at det er ok hvis det giver mening for én at leve i en forudsigelig hverdag, hvor man har nogle faste rammer, et fast arbejde og fast grund under fødderne. 

Mikael og jeg har længe drømt om at sejle langt. Dengang i 90' erne da båden lå i vores baghave i 4 år, snakkede vi om hvor dejligt det snart bliver, når båden er færdigbygget, kommer i vandet og vi får råd til at købe mast og sejl, så vi virkelig kan komme ude i verden. 
En jordomsejling har længe stået højst på vores ønskeseddel, og undervejs har vi realiseret nogle deldrømme (hvis man kan kalde dem det :-) ). Vi har prøvet at tage nogle måneders orlov, taget børnene ud af skolen og undervist dem på båden, vi har prøvet at leve i 6 måneder på den 10 m lange båd, uden vaskemaskine, køleskab og internet. Men vi har endnu ikke taget skridtet fuld ud, vi har ikke krydset et ocean endnu. Drømmen lever endnu, og den vigtigste beslutning overhovedet er taget: nemlig den hvor man beslutter sig for en dato. Dermed ikke sagt at de andre beslutninger er mindre vigtige, men de er nemmere at tage, når den vigtigste er på plads. Når man ved når man skal afsted, så er det lettere og mere overskueligt at tage de andre beslutninger omkring job, hus, praktiske hensyn og begynde at tænke på at få det til at fungere økonomisk. 

Det er ikke kun de brede sandstrande og palmer der lokker. Det er det også, selvfølgelig, men også ideen om at trække stikket ud og leve et år på nogle helt andre præmisser end dem vi kender. På en sejltur kan alt ske.  

Hvis man har en lille drøm i maven om at slippe hverdagens forudsigelighed, så kan bogen Hold kæft og rejs anbefales. Den er fuld af fortællinger om andre mennesker, der har handlet, ikke kun snakket om det. Det gælder bare om at tage afsted. Liv din drøm. Verden venter.

Tilbageblik

Ja, det føles dejligt at være følelsesmæssigt klar. Men der er også 1000 andre ting, store og små der skal købes, bygges eller tages stilling til. For eksempel selve båden, som bliver vores bolig i et års tid. Den er jo slet ikke klar endnu. Her er der et "før" billede af den, og jeg håber om halvandet års tid at kunne poste et "efter" billede.

Blue Dane - vores båd

Blue Dane er en LM 32 motorsejler.  

1994 mens indersektionerne sættes på plads

Vi ønsker en gennemgående ståhøjde på over 2 m. Derfor har Mikael i 1994 købt skrog, overbygning, bundramme, køl mm som løsdele, for at kunne støbe skrog og dæk sammen med 6 cm afstands stykker, og ved at vælge en lavere motorkonstruktion at kunne sænke gulvet i førehuset. 
Derefter har båden stille og roligt taget form i vores baghave i Nr. Lyndelse på Midtfyn. Den kom i vandet i sommeren 1999, og det første år sejlede vi uden mast.

1995 - kølen klargøres i baghaven

I 2000 solgte vi huset og sejlede (sammen med datteren Karina på dengang 4 år) på floder og kanaler til Paris.  I forbindelse med hushandlen fik vi råd til mast og rig. I 2003 sejlede vi i tre måneder Østersøen rundt sammen med vores børn Karina og Bjarne. De gik dengang i folkeskolen, men vi fik lov  til at tage dem ud og undervise dem selv på båden. Senere, i 2006, sejlede vi til London (i 6 ugers sommerferie). I 2010 solgte vi vores selvbyggerbåd med alle minderne, gummibåd og vindror. 

2003 - Østersøen rund 

I mellemtiden blev Bjarne voksen og interesseret i at sejle. I 2014 så vi pludseligt at Blue Dane var til salg og Bjarne blev helt hooked på, at vi skulle købe den tilbage og komme ud at sejle igen. Vi aftalte at købe båden sammen, så vi kunne deles om at passe og bruge den. Så nu sidder vi her, i vinteren 2015-2016 og i gang med at planlægge vores til dato længste sejltur. Det længste vi har været på vandet uden at gå i havn er et par døgn, så det bliver helt anderledes at sejle både langt væk hjemmefra og at være på vandet i dage og ugevis. 
Meningen er også, at vores børn og svigerbørn skal sejle med på nogle af strækningerne eller komme på besøg undervejs. Det laver vi ikke præcise aftaler om så tidligt i forløbet. 

Blue Dane i billeder

Her er en lille smagsprøve på, hvordan Blue Dane ser ud, både udvendigt og indvendigt. Der kommer måske andre billeder med flere detaljer senere :-). 

Kahytten med olieovn

Førehuset med kortbord

Rullegenua

Windvane Pacific

Solceller 

For anker (se solceller)