Mirelas blog

Mirelas blog
Man bliver aldrig for gammel til leg ;-)

tirsdag den 29. december 2015

Tilbageblik


Ja, det føles dejligt at være følelsesmæssigt klar. Men der er også 1000 andre ting, store og små der skal købes, bygges eller tages stilling til. For eksempel selve båden, som bliver vores bolig i et års tid. Den er jo slet ikke klar endnu. Her er der et "før" billede af den, og jeg håber om halvandet års tid at kunne poste et "efter" billede.




Blue Dane - vores båd

Blue Dane er en LM 32 motorsejler.  
1994 mens indersektionerne sættes på plads
Vi ønsker en gennemgående ståhøjde på over 2 m. Derfor har Mikael i 1994 købt skrog, overbygning, bundramme, køl mm som løsdele, for at kunne støbe skrog og dæk sammen med 6 cm afstands stykker, og ved at vælge en lavere motorkonstruktion at kunne sænke gulvet i førehuset. 
Derefter har båden stille og roligt taget form i vores baghave i Nr. Lyndelse på Midtfyn. Den kom i vandet i sommeren 1999, og det første år sejlede vi uden mast.


1995 - kølen klargøres i baghaven


I 2000 solgte vi huset og sejlede (sammen med datteren Karina på dengang 4 år) på floder og kanaler til Paris.  I forbindelse med hushandlen fik vi råd til mast og rig. I 2003 sejlede vi i tre måneder Østersøen rundt sammen med vores børn Karina og Bjarne. De gik dengang i folkeskolen, men vi fik lov  til at tage dem ud og undervise dem selv på båden. Senere, i 2006, sejlede vi til London (i 6 ugers sommerferie). I 2010 solgte vi vores selvbyggerbåd med alle minderne, gummibåd og vindror. 
2003 - Østersøen rund 

I mellemtiden blev Bjarne voksen og interesseret i at sejle. I 2014 så vi pludseligt at Blue Dane var til salg og Bjarne blev helt hooked på, at vi skulle købe den tilbage og komme ud at sejle igen. Vi aftalte at købe båden sammen, så vi kunne deles om at passe og bruge den. Så nu sidder vi her, i vinteren 2015-2016 og i gang med at planlægge vores til dato længste sejltur. Det længste vi har været på vandet uden at gå i havn er et par døgn, så det bliver helt anderledes at sejle både langt væk hjemmefra og at være på vandet i dage og ugevis. 
Meningen er også, at vores børn og svigerbørn skal sejle med på nogle af strækningerne eller komme på besøg undervejs. Det laver vi ikke præcise aftaler om så tidligt i forløbet. 






onsdag den 16. december 2015

Blue Dane i billeder

Her er en lille smagsprøve på, hvordan Blue Dane ser ud, både udvendigt og indvendigt. Der kommer måske andre billeder med flere detaljer senere :-). 

Kahytten med olieovn


Førehuset med kortbord
Rullegenua



Windvane Pacific

Solceller 
For anker (se solceller)

Interview i Magasinet Liv, dec. 2019

Magasinet Liv, som er en ganske udmærket dansk kvindeblad, har været så søde at ville interviewe mig, om hvordan det er at krydse et ocean. ...