De spanske Rias – august 2017

I dag, mandag d. 21 august fejrer vi 23. årsdagen for min ankomst til Danmark. Mange ting er der sket siden...Men nu skal det fejres med frokost og sangria i skyggen (34 grader :-)

Det er svært at holde styr på datoer og dage, men de sidste par uger har vi sejlet rundt i det man kalder de spanske Rias, som er en slags fjorde der går ind i landet her på Spaniens vestkyst og som ligner lidt en skærgård. Hver by er forskellig og det samme gælder havnene. Som sejler kan man vælge at kaste ankeret i en ankerbugt eller sejle ind i en havn. Vi har prøvet begge dele. Vi har ikke pumpet gummibåden BabyDane op endnu, men det sker snart. Hjemmefra er vi ikke vant til at ligge for anker og sejle ind med gummibåd, men det må vi altså snart lære. Der er flere grunde til det, for det første kan man komme til steder hvor man ellers ikke kan nå fra en havn og for det andet er det den økonomiske del. Indtil videre har vi betalt mellem 15 og 28 euro per nat, inklusive strøm, vand og brusebad (som man i DK som regel betales separat). Nu vi er ved økonomi, så kan vi konstatere at mad og drikke her i Spanien er billigt, både i supermarked og på restaurant. Man kan fx få en kop kaffe til 1,5 euro, frokost til ca. 10 euro og en liter sangria til 7 euro.

Mik i gang med at lodde kabler 

Det er tid til at se på værktøj!

En gang imellem har vi oplevet at motoren ikke fik strøm nok til at starte. Det viste sig at være en stor omskifterkontakt, der kan koble start og forbrugsbatterierne sammen,der var kortsluttet. Så når forbrugsbatterierne var nede, var startbatterierne også nede. Det forekom som en rigtig god ide med sådan en kontakt, den gang vi byggede båden for 20 år siden. Men når den så kortslutter, forsvinder fidusen, så nu er den pillet væk.  

Heldigvis har Mik taget (næsten) hele sit værksted med hjemmefra. Der er værktøj til at gøre alt muligt ombord, så en handy mand kunne blive misundelig. Problemet her i båden er dog, at alle ting ligger i forskellige tasker og rum, så hver gang vi skal reparere noget, så skal vi have åbnet ind til alle stuverum og pakke op for at finde alt det der skal bruges.

Blue Dane på bølgen blå

Mens vi en dag sejlede for genua alene i dejlig vind, blev vi overhalet af en stor belgisk sejlbåd med alle sejlene oppe (butterfly). Vi var i radiokontakt og tog billeder af hinandens både. Jeg fik bl.a. dette billede sendt på mail. Det var en sjov oplevelse.

Som det ses, foretrækker vi en lidt mere rolig sejlads, med bare et sejl oppe. Det gør det også lidt nemmere for vindroret at styre i medvind ned langs Spaniens vestkyst. 
Det skal her nævnes at vinden er meget ustabil pga af bjergene.

Med forsejlet alene går vi ca. 6 knob.
Med begge sejl oppe 6,5 knob.
Og med genakker måske 7 knob.

Ahhh... Skygge!

Vejrmæssigt er det blevet helt sommerligt med temperaturer over 30 grader, så vi bruger flittigt vores skyggegivende solsejl. Om natten er det så varmt at vi sover med åbne luger og kun med dynebetræk. Det er vidst længe siden vi har prøvet det! 

Om vi kan holde varmen ud er det ikke svært at forestille sig, hvis jeg siger, at vi gør ligesom spanierne: vi holder siesta om bord mens byen går i stå og butikkerne lukker midt på dagen. 

Ellers går vi meget lange turer to-tre gange om dagen, så vi kan holde konditionen og forbrænde al den gode mad (her læs kager og is!).

Alle de byer vi har besøgt er hyggelige med små smalle gader, huse med palmer i forhaven og markeder med frisk fisk og alt godt fra havet, frugt og grøntsager. Næsten alle de katte vi har mødt på vores vej er meget sky og vil ikke snakke, selv om jeg altid har godbidder med i tasken. Kun et par gange er det lykkedes, og den ene ejer prøvede at afsætte en af sine fire killinger til os. Men det går desværre ikke med alle de regler og papirarbejde der følger med i hver en havn! 

I forbindelse med den sidste terrorhandling i Barcelona, er myndighederne blevet lidt skrappere med at tjekke hvem der besøger landet. Det betyder lidt øget opmærksomhed fra havnepersonalets side, men ikke noget problem for os.

Biscayen 1. dag, torsdag d. 10. august 2017

Solopgang på 2. dagen

Vi regner med, at turen over Biscayen vil tage os tre døgn, selvfølgelig alt afhængig af vind og vejr. Starten gik som planlagt, ud af havnene med tidevandet kl. 7.00. Heldigvis kom der ikke andre både udenpå os dagen før, så vi var fri til at sejle når vi ville. Solen skinnede, vinden var jævn til frisk i ryggen så alt tegnede sig jo fint for det første døgn. Der var stadig store dønninger fra den kraftige blæste dagen før, så Blue Dane rullede en del på hver eneste af dem. Sidst på dagen lagde vinden dog sig lidt og vi fik lavet god varm aftensmad. Dagens højdepunkt var ved 15.00 tiden hvor en flok delfiner for første gang gjorde os selskab i ca. en time. De blev ved med at svømme med, rundt om båden og springe flot i luften mens vi kaldte på hinanden af begejstring: Kom og se her, de er jo lige her tæt på mig! Vi filmede og tog billeder, men desværre kan jeg ikke uploade film herinde, men kan ses på FB-siden.

Mens vi så på de legesyge delfiner fik vi bid i fiskelinen. Men ak, der var ingen fisk, men en måge der havde fået fat i blinket. Selv om vi godt vidste at delfiner ikke tager vores blink, var vi alligevel nervøse indtil det vidste sig at en måge var på spil. Den havde hevet så hårdt, at krogen var rettet ud men den fløj videre derfra og så ikke umiddelbart såret ud. Senere kom der delfiner igen på besøg, og denne gang havde de en lille unge med. Det er dejligt med en lille sjov indslag på sådan en lang overfart!

Biscayen 2. dag, fredag d. 11. august 2017

Natten gik fint, vinden lagde sig til svag til jævn og det fortsatte også hele dag 2. Jeg sov lidt efter aftensmaden. Mikael gik i seng da det blev mørkt ved 21.30 tiden. Natten var lyst op af måneskin og stjerner, og der var ingen trafik. Da Mikael overtog vagten, så han dog et par sejlbåde langt ude i horisonten.

Højdepunktet på 2. dagen var, at vi satte den farverige gennakker, da vinden nærmest døde fuldstændigt og vi gjorde ikke mere and 2-3 knob. Båden accelererede gevaldigt og farten steg til det dobbelte, men efter nogen timer tog vi den ned igen, for vi kunne ikke holde den rigtige kurs imod vinden. 

Gennakkeren med alle sine farver

I dag er livet ombord mere rolig, vi ruller ikke så meget fra side til side, så alt er selvfølgelig lettere, både at få sovet lidt, læst lidt og lavet mad. Vinden bliver mindre og mindre af og vi sejler ikke mere end 4 knob. Ikke nogen delfiner i dag.

Biscayen 3. dag, lørdag d. 12. august

Natten til lørdag var roligere og varmere end den forrige. Kl. 02.30, da jeg overtog vagten efter Mikael, døde vinden helt og vi blev nødt til at starte motoren. Tykke Bertha og det elektriske selvstyre blev sat på arbejde i stedet for vindror og sejl. Ingen vind betyder ingen bølger så Mikael blev vugget i søvn mens jeg holdt udkik. Jeg kom ind i en rytme der hed: sæt æggeuret på 20 min., lig dig til rette i cockpittet og slappe godt af, rejs dig så når uret ringer og se dig omkring. Det eneste jeg kunne få øje på hele natten var den smukkeste fuldmåne der lyste vandet omkring mig op, og det kan godt ske jeg faldt i søvn et par gange og vågnede med et sæt da uret ringede.

Ved 7.30 tiden lavede jeg mig en kop kaffe og sad og kiggede over det helt blanke hav, da pludselig en kæmpe hval dukkede op fra det 4-5 km dybe vand og ville lige tjekke os ud. Mik sprang fra slingrekøjen (en køje der selv under helt normale omstændigheder er ret svært at hoppe ud af) og søvnforvirret fik fat i kameraet. Desværre fik vi kun hvalen at se en gang mere, lige bag båden, men vi var ikke hurtige nok med kameraet.  Det skulle vise sig senere at en anden hval kom forbi, og denne gang fik vi den i kassen.

Som sagt er vinden helt væk og jeg kan sidde i cockpittet og skrive uden at blive svimmel. Vi har læst højt for hinanden (tak Jørgen for bogen ”På Atlanten med Gipsy Girl”. Du havde jo ret, de to mennesker har oplevet det der er værre, især da de sejlede over Biscayen. Vi har grinet så meget sammen og vi synes den var rigtig god!), hørt podcasts, løst kryds og tværs og hørt musik. (her er det så tak til Flemming, du har virkelig valgt en masse god musik til os, dejligt 😊).

Først om eftermiddagen kom der mere vind, denne gang fra øst, så nu kunne vi sejle for sejl igen. Vi regnede ud, at hvis vi fortsatte med den gode fart vi havde i løbet af aftenen, så ville vi komme i havn midt om natten. Derfor tog vi forsejlet ned og sejlede med storsejlet alene. Nu passede farten til, at vi kunne komme ind tidligt om morgenen. 

Klokken 9.00 var vi færdige med at fortøje i Coruna Marina og gik straks op for at tage et tiltrængt bad. Det er først nu, her i Spanien vi for alvor har fået sommertemperaturer og vi kan gå rundt i korte bukser hele tiden. Det er først nu, fire uger efter vi forlod Middelfart, at vi rigtig er afsted og kan nyde varmen.

Op i byen fejrede vi det hele med en kold drink 🍸🍹

Sidste havn før Biscayen – Camaret sur mer, onsdag d. 9. august 2017

Vi har fået er rigtig god veninde ombord på Blue Dane. Det er Windy, vores vind-app som vi trofast tjekker hver dag, lige såvel som vi tjekker vejrudsigten derhjemme, især hvis vi skal en tur på motorcykel eller på en weekendsejlads. Havnen i Camaret sur mer ligger flot placeret i Bretagne provinsen, men er ikke helt igennem fantastisk, set med sejlerøjne. I hvert fald ikke i forhold til andre havne. Den er dyrere og den kan slet ikke prale af at have gode faciliteter, og her tænker jeg på især toilet/bad forhold. De ligger nemlig i et jordhul (bogstaveligt talt), der er virkelig smalt og fugtigt, der er 8 brusekabiner og to toiletter (hvoraf det ene er stoppet). Det er ret mærkeligt, når man ser hvor velbesøgt havnen er hver eneste dag.  

Mirela, lavvandet og vasketøget

Og så skulle vi lige vaske tøj. Vaskeriet ligger 1 km. fra havnen og vi ville selvfølgelig sætte en vask over. Så kan man lige forestille sig Mik og jeg med hver sin sorte sæk på ryggen gående langs strandpromenaden mellem alle de finklædte franske turister der blitzer konstant med deres storelinsede kameraer, for de er jo på ferie 😊. Nå, men sådan er sejlerlivet, og man kan vel nok forestille sig at man her i byen lukrerer lidt på, at mange sejlere gør stop her før de tage over Biscayen til Nordspanien.

Molen med stenkasteller

Som sagt så spørger vi Windy til råds hvornår der kommer et godt vejrvindue i 3-4 døgn, dvs. meget gerne vind fra nord i en passende styrke. Stort ønske på disse kanter, men det ser ud til vi er heldige fra i morgen torsdag. Indtil da, går vi nogle rigtige lange turer hver dag, besøger hver en kirke for at se om der hænger skibe under loftet som i Danmark, tjekker formiddagsmarkederne og smager sære specialiteter.

Nu har vi også handlet ind til 4-5 døgn så vi har forskellige madvarer, inklusiv frisk frugt, slik og chips. Nu må vi håbe vi får appetit til alle de herligheder! Her til aften blæser en ret kraftig vind med sus i mastetoppene, så vi venter spændte på i morgen, hvor vinden skulle lægge sig en smule og ændre retning. 

 Så Biscayen, here we come! Vi ses på den anden side 💪

Frankrig - Boulogne sur Mer, søndag d.30. juni 2017

For anden gang siden vi sejlede hjemmefra er vi tvunget til at holde stille i en havn. Første gang fordi vi ventede på post hjemmefra, og denne gang på grund af vejret. (Startmotoren er i øvrigt blevet skiftet og motoren starter nu helt uden problemer.) Det har nu i flere dage blæst for kraftigt fra SV, det vil sige at vi ville have haft modvind og store bølger hvis vi ville begive os på vandet. Vi håber vi kan tage revanche fra i morgen aften, hvor vi planlægger at tage et ordentligt tag og sejle så langt vejr og vind er med os.

Og hvad skal man lave ombord mens man venter? I går lørdag lejede vi en bil og kørte Karina til Charles de Gaulle lufthavn i Paris. Hun er for første gang fløjet alene og det betyder desværre også at vores tid sammen ombord er slut. Vi glæder os til gengæld til oktober, hvor både hende, Bjarne, Maja og lille Oskar (eller ”børnene” som vi kalder dem 😊) kommer på besøg. I dag søndag er det solskin men stadig blæsende en 8-9 meter per sekund (sm). så der var tid til tøjvask (som tager ca. 3-4 timer her i havnen), lang gåtur til stranden og på det lokale marked. Det er hyggeligt at gå rundt og falde over friske jordbær, grøntsager og fisk.  Ud over det, har vi haft tid til at nærstudere tidevandstabeller, søkort og læse om de forskellige havne som vi forhåbentligt snart sejler til. Vi keder os ikke, tager bare en ting af gangen og prøver ikke at stresse over at vi ikke lige kan komme videre når vi har lyst. Både Mik og jeg er som regel meget rastløse og på en almindelig sejlerferie ligger vi maksimalt to nætter i hver havn, så nu er vores tålmodighed sat på prøve. Jeg regner med vi bliver bedre og bedre til det, i takt med vi vender os til tanken at nej, vi skal ikke skynde os hjem.

Når man så skal forberede sig på flere dage til søs, tænker man selvfølgelig på sikkerhed, vejrforhold og ikke mindst på hvad man kan spise. Det er heller ikke sikkert at man overhovedet KAN spise noget som helst, men det er en god ide at være godt forberedt. Jeg har fx fundet min helt personlig kur mod søsyge: spise sursyltede agurker. Det virker for mig men tror nok ikke det gælder Mikael. Han spiser bare det der bliver serveret for ham 😊. Hvis vi sejler i flere døgn, prøver vi som regel at tilberede mad trods søgang. Og det kan være en kunst i sig selv! Indtil videre er vores erfaring, at jo mere det vipper jo mindre kan vi fylde i gryderne. Men det gør jo ikke noget, for jo mere det vipper, jo mindre spiser vi også. Så vi har fundet ud af, at mængden af den mad vi kan lave i dårligt vejr, passer udmærket godt med vores appetit.

Her er et sidste aftenbillede at marinaen med Blue Dane i baggrunden. 

Vejene er ret skrå i Boulogne, men det forhindrer ikke de lokale at montere en bænk. Man kan jo blive træt af at gå så stejlt op af bakken. 

Guernsey, onsdag d. 2. august 2017

Det engelske gæsteflag er hejst, vi sidder med en stille kop kaffe i cockpittet og det hele kan jo lyde rigtig hyggeligt og skønt, men lige et øjeblik, vi må lige tilbage i tid.

Det er mandag d. 31. juli og kl. 16.30 stævner vi endelig ud af Boulogne marina, lige på det rette tidspunkt i forhold til tidevand, vindstyrke, bølgehøjde og langsigtet vejrudsigt for de næste par døgn. Målet var kanaløen Guernsey, som hører under Storbritannien på noget der ligner samme måde som Grønland hører under Danmark. Valutaen er engelsk pund, der er venstrekørsel og de har samme tidszone som i England.  Der er flere kanaløer og klipper som kan give masser af grå hår når man skal sejle ind til havnen, derfor ville vi selvfølgelig få tiden til at passe så vi kom ind om dagen. Men sådan skulle det ikke gå, vi ankom kl. 02.00, efter 35 timers sejlads, som bød på først en god aften, hvor det lykkedes os at lave varm tomatsuppe til aftensmad og en stille og rolig nat, hvor vi nærmest var de eneste i miles omkreds. Himlen var klar med et lige så klart måneskin der betød, at det ikke rigtigt blev helt sort nat.  Tirsdag dag bød på fortsat modvind i styrke 3-4 sm, så Tykke Bertha (vores trofaste motor) tyggede derude mens Lille Bjørn (den elektriske selvstyrer) klarede kursen ved hjælp af strøm fra solcellerne. Tirsdag middag nåede vi midt i den Engelske Kanal og fik lyst til at lave pandekager. I den anledning vil vi takke Lisbeth og Knud, vores gode venner fra Fåborg, for den dejlige hjemmelavede hindbærmarmelade 😊. 

Livet var skønt, ingen bølger, ingen betydelig vind og solskin ombord. Vi kunne godt se allerede om aftenen at vores plan om at komme i havn mens det var lyst ikke ville lykkes. Til gengæld var vi meget glade for at få medstrøm gennem bæltet Race of Alderney, hvor kanalen er smal og der advares om farlige strømsøer. Her var strømmen lige så stærk som den fart vi selv kan sejle, så i stedet for 5 knob, sejlede vi 10 knob, samtidig med at bølger og strøm dansede med os fra side til side. Når man sejler på disse kanter betyder stømforholdene rigtig meget, derfor er det også vigtigt at man sætter sig ind i det og regner det hele ud inden man sejler ud. Vores udfordring var bare, at vi skulle sejle 150 sømil hvor vi vidste at vi ville både få med og modstrøm undervejs, så heldigvis havde vi medstrøm det vigtige sted, men til gengæld måtte vi acceptere at komme ind i havnen i mørke. Og hvor svært kan det egentligt være, når man har gode papirsøkort og elektronisk navigationssystem ombord? Ikke svært, men som det skulle vise sig, uforudsigeligt.  Fordi da vi så kom forsigtigt ind mod ventepontonen og jeg var lige ved at gøre klar til at hoppe ned på den, fik vi et eller andet viklet ind i vores skrue i vandet sådan at motoren ikke kunne køre rundt. Heldigvis drev vi med vinden mod et ankrede skib midt i havnebassinet. Vi lage os så udenpå det med noget besvær og blev enige om, at vi må hellere sove et par timer til det bliver lyst. 

Da vi så vågnede kl. 6, kunne vi konstatere at der var noget orangefarvet der viklede sig rundt i skruen, som ligger midt under båden. Heldigvis kendte Mikael turen fra et tidligere tilfælde hvor han skulle dykke ned og skære fiskegarn op fra skruen. Så iført Tarzan-kostume (badebukser og en kniv), dykkede han ned i det kolde vand og hev en hel bundt orange fiskegarn op, der lignede Pippi Langstrømpes paryk! Hold da op en morgen! Ikke nok med det, vi skulle se at komme videre mod havneindløbet og vente på højvande, for så først kl. 13.30 at komme ind i havnen. Alt dette imens det regnede som aldrig før og vi blev så våde så våde og alt i båden var og er stadig meget vådt. Suk for en sommer!  

PS. Efter Mikael blev gennemblødt to gange i sit tøj i dag, fik han endelig taget sig sammen til at købe en rigtig regnjakke her i byen. For det er jo ikke nødvendigt med alt det sejlertøj når man sejler LM! Eller er det? (ironi kan forekomme :-D).