Farvel og tak for denne gang :-)

Vi har valgt at have vidner til vores livs oplevelse: Et sidste tilbageblik og refleksioner

Sluse og kanalsejlads i Holland

Da der var østenvind i Nordsøen, valgte vi at sejle gennem de hollandske kanaler og vi glædede os helt vildt til at se Standing Mast Route igen og nyde de hyggelige steder vi har besøgt i 2002 på vej hjem fra London. Kanalsejlads er skønt, stille og roligt og der er 0 stress :-). Vi er også ekstrem heldige med vejret, der er sommer og sol over hele linjen, så vi nyder det max. 

Her har vi haft tid til at snakke om hvordan vi har det efter vores Caribien-eventyr, nu vi er på vej hjem. Som tidligere nævnt, faktisk på den allerførste sider af denne blog, har Mikael og jeg planlagt at sejle langt i Blue Dane allerede da vi bestilte højere mast og rig, end sådan en båd normalt er udstyret med. Siden 1999 da båden kom i vandet, har vi sejlet sammen med vores børn på kanaler til Paris, derefter London og Østersøen rundt. 

Men at der skulle gå mange år før vi for alvor kom på en rigtig lang tur, kunne ingen af os vide. I stedet for at sejle jorden rundt, som vi oprindeligt havde talt om, blev vi enige om, af at mindre også kan gøre det. Caribien blev den destination vi ville hen, for den tid vi havde til disposition passede til afstanden og til de vejrforhold der gør turen muligt på et års orlov.

Når man læser 30 år gamle bøger, skrevet af folk der sejlede samme rute i 80-erne, er der stor forskel på det Caribien der var den gang og på det Caribien vi lige har oplevet. Dengang var det ikke så almindeligt som i dag at sejle rundt imellem øerne i egen eller lejet båd. I dag er der mange, især lejede katamaraner, som sejler lystigt rundt mellem øerne og på den måde kan man få 14 dages strand og palmer-oplevelser, mens det er vinter på de nordlige breddegrader. Der er sågar rigtig mange, også danske, skibe der ligger fast i Caribien og bliver brugt som sommerhuse i årevis. Turisme er blevet øernes vigtigste indtægtskilde og der følger både fordele og ulemper med. Men når man kommer i egen båd, er det en oplevelse for livet at sejle ind i det turkisblå vand og kaste anker tæt på en hvid strand med høje palmer.

Der er måske mange ting der var anderledes ”i gamle dage”, men det er ikke noget der kan ødelægge vores møde med den smukke natur og det fantastiske klima, som gør Caribien til et lille stykke Paradis på jorden. Så vores råd til alle der går med en drøm om at sejle langt og opleve denne del af verden er: sæt en dato, gør skibet klar og kast fortøjningerne. Oplevelserne venter derude og man kommer hjem beriget med oplevelser for livet.

Ankerplads i Caribien

Vi vil her gerne takke alle de søde mennesker der har fulgt og opmuntret os undervejs, både her på bloggen og på Facebook. For os har det været dejligt med en lille tilbagemelding eller en smiley, skønt at andre har kunne få glæde af vores turbeskrivelser. Der er delte meninger om, hvorvidt det er en god ide at bruge de sociale medier, så folk kan følge med. Vores begrundelse for det har været, at på den måde kan vi selv sidde om 10-15 år og læse om alle de gode oplevelser og udfordringer vi har haft. Ud over det, kan al det skriveri være til inspiration for andre, sådan som andres turberetninger har været for os i de år vi har forberedt os på vores eventyr. Ydermere synes vi, at det er en fornøjelse at kunne dele med andre. Man skal have vidner til sit liv, man skal kunne dele sine erfaringer og man skal være med til at sætte skub i andres udlevelse af deres drømme. Vi har haft glæde af at læse bøger, turberetninger i Langturssejlerbladet, blogs på nettet og indslag i diverse dagblade. Så nu giver vi vores erfaringer videre og føler på den måde at vi betaler lidt tilbage.

Navionics plus søkort 

Vi er også meget taknemmelige for alle de skønne mennesker der for snart et år siden kom på havnen og ønskede os god vind. Især onkel Jørgen viste sig som en rigtig sejler og kom sejlende hele vejen fra Roskilde for at følge os godt på vej ned gennem Lillebælt. Nu er vi snart retur til udgangspunktet og mon ikke Maja og Bjarne bliver glade for at få vores fælles båd, Blue Dane, tilbage på bro 4 :-).

Der er nogle ting vi har haft ombord, som har betydet at sejladsen har været let og ligetil. For det første vil vi fremhæve vores vindror Wind Pilot Pacific som har været som den tredje mand ombord, dog uden at bede om hverken mad eller hvile. For det andet er det vores apps: Navionics, navigations-app der har vist sig som en udmærket op pålidelig instrument og vejrappsene Windy og Tidy, som har været med til at bestemme timing for vores turplanlægninger. Uden dem ville selve sejladsplanlægningen og gennemføringen af den have været mere besværligt og tidskrævende. Undervejs har vi også benyttet os af diverse sejlerguides, som varmt kan anbefales når man skal ud i verden.

På det knapt et år vi har været væk, er der sket mange ting derhjemme, som vi glæder os til at være en del af. Mikaels søn Bjarne og hans kæreste Maja er blevet gift og har købt nabohuset hjemme i Odense. Vores datter Karina er blevet kæreste med Kenneth, en af Mikaels ”gamle” kammeraters søn. Min søster Otilia og hendes mand Jonas venter barn til august. Jo jo, man skal ikke vende ryggen til ret længe før der sker ting og sager på hjemmefronten.

Med ønsket om at I alle har fået lidt ud af vores anstrengelser, siger vi tak for denne gang. Og måske på gensyn, for, hvem ved, måske er der et nyt eventyr der står og banker på. Det handler kun om at åbne døren og begive sig afsted.