Porto Santo og Madeira, september 2017

Den 17. september forlod vi Portugal med kurs mod Porto Santo, en stenkast fra den større ø, Madeira. Vi havde provianteret til fire døgns sejlads, med alt hvad det indebærer: brød, frugt, lidt slik og ellers en plan for aftensmad ombord fire dage i træk. De første døgn havde vi rigtig dejlig vind som betød at vi havde godt med fart på, så alle var glade. Allerede første aften, mens vi var klar til at tænde navigationslysene for natten, var der bid på den ene fiskestang. 

Vi fik en rainbow runner på krogen, en meget farverige rovfisk som ikke sådan ville opgive sin tilværelse i havet. Efter vi rullede genuaen ind og gjorde klar til at får den ombord, var vi spændte på situationen, for vi har aldrig fanget fisk fra båden før. Vi havde dog fået at vide, at en smule alkohol i gælerne skulle være nok til at pacificere fisken. Så det gjorde vi! Mik var den der rensede den og så var der mad til 3 dage. Det skulle vise sig at gå mange dage, for dagen efter blev vi begge søsyge og vi spiste næsten ingenting på hele resten af turen ☹. Ikke engang digestive kiks kunne bruges, alt mad var udelukket, og det er ikke ret smart når man skal arbejde med sejl eller holde sig vågen om natten. Så vi var lidt knockoutet i to døgn, hvor nattevagterne var frygtelig lange. Heldigvis blev vi nogenlunde raske igen til den fjerde og sidste døgns sejlads, men vi var temmelig afkræftede og glædede os til at komme i land.

Puerto Santo i sigte efter 4 døgns sejlads!

Allerede før det blev lyst kunne vi ane konturen af klippeøen Porto Santo, som til forskel fra Madeira byder på en sandstrand på 7 km. Her blev det første gang jeg rigtig var ud at bade og ligge på strand. Op til flere gange. Lækkert! Mikael var også i vandet, men ikke for fornøjelsens skyld men for at rense vores skrue. Der var allerede små rur der startede med at danne en lille koloni dernede. Så nu kan vi sejle 0,5 knob stærkere ved sanne omdrejninger. Alle små hjælp tæller godt i det store regnestykke.

Det traditionelle molemaleri blandt mange andre fra hele verden

Porto Santo marina ligger ca. 15 min. fra selve byen, så vi gik turen nogle gange, endda med store indkøbsposer fra supermarkedet. Også her skyndte vi os at få vasket tøj, for det var nemlig gratis! Som det sidste inden vi sejlede videre, satte vi vores aftryk på havnemolen med et fint maleri blandt rigtig mange andre, malet af sejlere fra hele verden.

Quenta de Lordes, Madeira

Madeira har ikke så mange lystbådehavne, så det var ikke svært at vælge. Fra Porto Santo tager det tre timer til Quinta de Lordes, et stort ressort med tilhørende marina. Der er rigtig hyggeligt, men nye facilitetter og tilhørende høj pris :-). Her mødte vi, som tidligere på vores tur, den danske båd, Nordlys fra Vejle, med Jørgen og Lisbeth. Vi ankom på en søndag, så havnekontoret havde lukket, det betød at vi ikke kunne tjekke ind, vi kunne sagtens vente til mandag morgen kl. 9.00. Eller retter sagt, til når havnemesterinden mødte ved en 9.15 tiden. Vi ville ellers være de første på kontoret, så vi kunne indklarere og nå den første bus mod hovedbyen Funchal, men ak, vi er jo sydpå, så må vi vende os til de fleksible åbningstider ;-). Med bussen kom vi også, skal jeg love for! Buschaufførene arbejder åbenbart efter en meget stramt program, så det blev lidt af en oplevelse at blive kørt gennem mange stejle og smalle gader i de små byer på Madeira. 

20 pakker Digestive kiks til sejlturene

Diesel i tanken og i alle andre
beholdere 

Camara de Lobos

I Funchal kikkede vi forbi havnekontoret og reserverede en havneplads, hvortil vi sejlede et par dage senere. Det var skønt at gense alle de steder vi kunne huske fra tidligere besøg af Madeira. Vi lejede en scooter af to omgange og kørte oppe i bjergene over og under skyerne og nede i de varme dale.  

Dejligt at komme hurtigt fra A til B!

 

Får der krydsede vores vej oppe i bjergene