Frankrig - Boulogne sur Mer, 26. juli 2017

Det er længe siden jeg har opdateret her på bloggen, og det er der lidt forskellige grunde til. For det første har vi ligget stille i 4 dage, 30 km. fra Amsterdam, mens vi ventede på pakken hjemmefra. For det andet så har vi fået dårligt nyt hjemmefra som lige skulle fordøjes lidt: vores 10 månedens gamle hankilling Mio blev kørt ned foran vores hus og vi blev rigtig kede af det. Han var den sødeste og kærligste kat, og vi havde sådan glædet os til at se ham blive stor og stærk efter et år. Men sådan skulle det ikke være og den slags nyheder er især svært at have med at gøre, når vi er så langt væk hjemmefra.

Mens vi ventede på startmotoren var der heldigvis udmærket busforbindelser til hovedstaden og de blev brugt flittigt til shoppetur og storbyvandring. Pakken kom mandag d. 25. og straks den var der, smed vi fortøjningerne og sejlede afsted. Vi havde ventet så længe, så nu var vi mere end klar til bare at sejle så langt som muligt. Det var anden gang på turen at vi skulle tage natten i brug, og det var for så vidt ingen problem, bortset fra, at jeg stadig er novice når det kommer til alt det med at kunne orientere sig om natten, mens det er bælgmørkt og der er hundredvis af lys, både fra land men også fra andre diverse fartøjer der lige pludselig føles til at være over det hele og meget tæt på os. Om dagen kan man se alle de skibe der er i miles omkring og man kan tydeligt se, hvad vej de sejler, hvor hurtige de er og man kan også godt se, hvor der er land. Men om natten, er der lys over alt, både på land, fra vindmølleparker, boreplatforme, færger, uddybningsfartøjer, fisketrawler, bøjer, fyr, storskibstrafik og andet. Mens der stadig var lyst og vi sejlede forbi den store internationale trafikhavn i Rotterdam, kom der pludselig en pilotbåd bag os og råbte at vi skulle melde ind på VHF kanal 2. Her fik vi besked på at sejle en anden kurs fordi de skulle dirigere og sætte lods om bord på de store containerskibe der skulle ind til Rotterdam. Selv om det kan lyde voldsomt, så var de yderst professionelle og kort efter blev vi kaldt op igen og fik lov til at fortsætte på den oprindelige kurs.  

Den første del af natten havde Karina og jeg vagten, mens vindroret klarede kursen og vi sejlede 8-9 knob gennem de høje bølger der blev ved med at rokke båden fra side til side. Jeg sad på førersædet og havde længe lagt mærke til et fartøj af en art i bagbord side, der så ud til at ligge for anker, badet i hvide lys, og havde lige sagt til Karina at den lignede et juletræ. Pludseligt begynde det at nærme sig og jeg ville lige se gennem kikkerten om den sejlede eller hvad. Da jeg så ville sætte kikkerten fra mig, når jeg at fortælle Karina at ham må vi hellere holde øje med, fordi han fik pludselig fart på, da en bølge var så venlig at smide mig ned på gulvet med et brag.

Men der var ikke tid til at ømme sig, han kom tættere og tættere på og vi blev nødt til at vække Mikael for at få assistance. Det viste sig at han havde tændt hvid/rød/hvid lys over hinanden, hvilket betyder at det så pludselig var os der havde vigepligten. Vindroret blev taget fra og vi undveg straks ved at sejle bag om ham.

Mik har flere års erfaring, men min erfaring med natsejlads har hidtil været nogle ture til Bornholm, samt nogle få gange da vi sejlede Østersøen rundt. Her i trafikeret farvand i den Engelske kanal, har vi nu erfaret at vi vil prøve at undgå natsejlads. I morgen tidligt fortsætter vi mod Dieppe. Vi skal ud ved low tide kl. 02.30 for at få medstrøm videre ud af kanalen. Det betyder selvfølgelig at vores plan om at undgå natsejlads, kun næsten bliver overholdt 😊. Men nu er vi også ude af de mest trafikerede områder. Til gengæld kan vi skyde en fart på 8 knob i medstrøm, i stedet for 4 i modstrøm.  Det betyder at turen tager 8 timer i stedet for 16, og det er dejligt!

På billederne kan ses forskellen på lav og højvande ved den samme pæl i havnen. Der er lige nu en forskel på 9 m. hver 6. time!!!

Afgang fra Middelfart 

Den første opdatering mens vi sejler gennem Kielerkanalen, mandag d.17 juli.

Lørdag d. 15. juni 2017, præcis kl. 12.00, afsejlede vi fra Middelfart med kurs mod Sønderborg, hvor vores tidligere nabo Flemming ventede på kajen og tog imod. Vi blev sendt afsted med manér af knap 30 mennesker fra bro 4, der var knus og kram, tårer og varme afskedshilsner. Det er vemodigt at sige farvel, men det er alt sammen en naturlig del af sådan et projekt vi har sat i gang. Nedenunder er der et billede af den nuværende besætning: Mikael, Mirela og datteren Karina, som skal være med de første uger.

Besætningen på Blue Dane fra start

Men vi skal lige skrue tiden tilbage til fredag d. 14., hvor Mik og jeg kørte til båden med de sidste pakkenelliker og med tanken om at sove i båden sådan så alt var klar til næste formiddag, hvor vi inviterede familie og venner til åbent skib. Vi havde tidligere på sæsonen oplevet, at motoren havde det svært ved at starte, men det kunne fikses hver gang, og vi snakkede frem og tilbage om, hvad mon det kunne skyldes. Mikael er, efter min og nok mange andres mening, en rigtig dygtig mekaniker, elektriker, smed og altmuligmand, så jeg personlig er ikke spor bekymret når det drejer sig om diverse tekniske ting der skal repareres ombord. Meeen, bøvl med motoren inden sådan en lang tur, langt væk hjemmefra, er ikke ligefrem ønskeligt. Efter nærmere undersøgelser og tankevirksomhed, nåede vi frem til at Mik skulle en tur på værkstedet med startmotoren, fredag aften kl. 19.00. Det løste desværre ikke problemet, så vi har bestilt en ny startmotor, som kommer hjem til vores adresse i Odense sidst i næste uge. Det betyder, at Miks søn derhjemme, Bjarne, modtager den og enten sender den til os et sted eller selv kommer kørende med den til os, efter hvor langt vi når. De sidste 3 dage har vi kunne starte ved at bruge dieselstart og tørne motoren over kompression før vi aktiverer startmotoren. Vi vil jo meget gerne udnytte de 2-3 dage uden vestenvind som vejrudsigten lover fra på onsdag, til at komme over Nordsøen.

Startmotoren som volder problemer 

 Sejlturen indtil videre har budt på godt vejr med modvind i lørdags på vej til Sønderborg mens i går søndag regnede nærmest hele dagen og igen, modvind. Vi overvejede på tidspunkt at omdøbe båden til Modvind, for det er typisk det vi får, ligegyldigt hvad vej vi sejler 😊. Da vi nåede Kielerkanalen, ventede vi to timer på slusen skulle åbnes så vi kunne komme igennem. Og selvfølgelig i silende regn blev vi sluset igennem sammen med flere medlemmer af Langturssejlerne, som var på vej mod Amsterdam og London. Dejligt at hilse på dem, og måske ses vi igen senere på turen.

I dag mandag, sejler vi igennem den sidste halvdel af Kielerkanalen efter en overnatning i Rendsburg, der hvor man kører over Kielerkanalen når man kører sydpå i bil på motorvejen. Vi var atter heldige at få gang i motoren, så nu er vi godt på vej mod Brunsbüttel, hvor vi skal vente på et godt tidspunkt, afhængig af tidevandet, hvor vi kan sluses ud på Elben og sejle enten til Cuxhaven eller måske direkte ud i Nordsøen på vej vestover. Håber på god østenvind, om vejrguderne vil.