De Kanariske øer La Palma og La Gomera – oktober 2017

Farvel Madeira!

Det er lidt mærkeligt at tænke på, at vi nu befinder os lige ud for Afrikas kyst. Vi er meget langt sydpå, så langt at dagene og nætterne er lige lange (ca. 12 timer) og nattemperaturen er over de 20 grader, mens om dagen kan den snige sig op på 30 grader. Også Atlanterhavsvandet er dejligt varmt at bade i, selv om det er nu en mærkelig følelse at ligge på stranden i sort sand. . Det sorte er kun fordi det er lava-sand, det smitter jo ikke af.

Sort strand 

Sort sand og vulkansten på stranden på La Palma

Så stor var den!!

Vi forlod Madeira d. 2. oktober med kurs mod La Palma eller Isla Bonita (den smukke ø). Turen tog et par døgn, og vejrudsigten lovede måske for god vind til sejlene med tilhørende høje bølger. Efter en time på vandet, var der bid på krogen: vi hev ombord en flot Dorado-fisk eller mahi mahi. Indtil videre har vi så fanget to Rainbow Runner på sprutten som glider i overfladen og hænger på den dyre stang og en stor, flot Dorado på den billig stang med en dybtgående blink. Vi kan endnu ikke prale af at have fanget en tun, som nogle af de andre danske både, men hvem ved?

Doradoen blev straks ordnet på cockpitgulvet, og jeg må sige, det giver noget værre blodbad og en masse opvask til bagefter. I sine bestræbelser på at vaske cockpittet, lykkedes det Mikael at tabe vores eneste pøs i de høje bølger, som efterhånden byggede sig op omkring båden.  

Fisken fylder så meget i vores lille fryser, så derfor måtte vi pakke begge stænger væk. Det er da et luksusproblem! Rent sejlmæssigt var det en god og hurtig tur, hvor vi sejlede over 5 knob i gennemsnit. Det mindre sjove var at jeg blev angrebet af et migræneanfald som gør mig lidt bekymret med hensyn til de længere ture på åbne hav der kommer i fremtiden.

Partering af fisk i cockpittet

La Palma med den store krater 

La Palma er en smuk ø, som kælenavnet også hentyder til. Geologisk er det en vulkanø som ligner en stor stenøkse fra luften. Den nordlige del er domineret af den store Caldera (krater) Taburiente, som er en af de største i verden. Calderaen er 5 km tværs over med et areal på 30 kvadratkilometer og en dybde på 2.000 m.  Den blev dannet af en skjoldvulkan på 20 kilometer i diameter, men calderaen er ikke dannet af vulkanaktivitet, men ved gradvis erosion. De højeste toppe på øen er dem rundt på den nordlige og østlige kant af calderaen og er over 2.000 m høje.  Der er faktisk eksperter der advarer om en snarlig kollaps af en af fjeldryggene på øen som kan skabe en enorm tsunami med høje bølger til følge, som kan ramme de amerikanske og europæiske kyster, med store katastrofale følger. Det er trods alt et af verdens rigtig store og stejle bjerge, når man tænker på at det står på 5 km dybt vand.

Vi tog chancen og håbede på det ikke skete den dag, og kørte med bus og derefter gik en tur omkring dette store vulkankrater og beundret både naturen, men også byer som fx El Passo, hvis omgivelser og navn godt kunne minde om en westernfilm. Til forskel fra Madeira, kører buschaufførerne mere stille og roligt, vejene er af bedre kvalitet, men priserne er stadig i den billig ende. Vi har fundet ud af, at busserne kører gennem alle småbyer og tit langs kysten og derefter oppe på de høje bjergrygge, så det er en udmærket måde at se en ny ø på.

Den dybe caldera (tak Google!)

Havnen i La Palma er nyere end andre på de kanariske øer, og selve byen Santa Cruz de La Palma har en tilpas størrelse, hverken for stor og uoverskuelig eller for lille og kedelig. Her er alt fra gode og store og små supermarkeder, tøj og skobutikker, restauranter og selve McDonald´s til hospital og tandlægeklinikker. Og hvorfor nævner jeg lige det? Fordi jeg var så ”heldig” og fik brug for en tandlæge, da kronen på en af mine implanter begyndte pludseligt at bevæge sig! Så skulle den skrues på plads igen. Men det var ikke så nemt, så jeg brugte 1,5 time i tandlægestolen og blev 90 euro lettere. Så har jeg også oplevet det 😊.

De sidste to aftner på La Palma brugte vi sammen med vores venner fra Nordlys, Lisbeth og Jørgen. Vi inviterede på fisk, tilberedt i vores Omnia ovn, som er en ovn der kan bruges på vores gasblus. Her er lidt billede af hvad vi ellers kan lave i ovnen. Mums! ! Det var da en rigtig god ide at vi gav Bjarne den ovn i fødselsdagsgave.

Æbletærte i Omnia ovn

Dorado i Omina ovn

Boller i Omina ovn

San Sebastian på La Gomera

Turen fra La Palma til den næste ø, La Gomera, tog knap 11 timer, og den klarede vi gennem en nat med måneskin, stjerneklart og hvalbesøg (er jeg sikker på, men kan ikke bevise det). La Gomera er en lille ø som byder på en meget forskelligartet natur, alt fra golde klipper til bananlunde, og med en masse vandrestier. Også denne gang tog vi bussen tværs gennem øen fra øst til vest og tilbage med hurtigfærgen som sejler fire gange stærkere end os ☹. Med den kunne vi have klaret turen over Atlanten på under en uge! 

Færgestop i Plaja Santiago

Smal handelsgade i Valle Gran Rey

Det er sjovt at opleve, at færgetrafikken mellem øerne varetages af det norske rederi Fred Olesen, og de fleste turister er tyskere. Lystbådehavnene er også meget internationale. I denne lille havn er der fx tre danske både, sammen med franske, tyske, engelske, norske, svenske, belgiske mm. og så noget så usædvanligt som Schweiz! Vi møder også mange danske både igen og igen, i forskellige havne og det er hyggeligt at opdatere hinanden om sejlturene, kommende havne, de fisk vi fanger osv. Lige nu har vi fx ikke kunne bestille en havneplads på Gran Canaria, hvor vi skal have besøg hjemmefra om et par uger. Vi må håbe vores mails og opringninger snart giver pote. Problemet er, at alle der skal over Atlanten kredser omkring Gran Canaria i øjeblikket.  

Porto Santo og Madeira, september 2017

Den 17. september forlod vi Portugal med kurs mod Porto Santo, en stenkast fra den større ø, Madeira. Vi havde provianteret til fire døgns sejlads, med alt hvad det indebærer: brød, frugt, lidt slik og ellers en plan for aftensmad ombord fire dage i træk. De første døgn havde vi rigtig dejlig vind som betød at vi havde godt med fart på, så alle var glade. Allerede første aften, mens vi var klar til at tænde navigationslysene for natten, var der bid på den ene fiskestang. 

Vi fik en rainbow runner på krogen, en meget farverige rovfisk som ikke sådan ville opgive sin tilværelse i havet. Efter vi rullede genuaen ind og gjorde klar til at får den ombord, var vi spændte på situationen, for vi har aldrig fanget fisk fra båden før. Vi havde dog fået at vide, at en smule alkohol i gælerne skulle være nok til at pacificere fisken. Så det gjorde vi! Mik var den der rensede den og så var der mad til 3 dage. Det skulle vise sig at gå mange dage, for dagen efter blev vi begge søsyge og vi spiste næsten ingenting på hele resten af turen ☹. Ikke engang digestive kiks kunne bruges, alt mad var udelukket, og det er ikke ret smart når man skal arbejde med sejl eller holde sig vågen om natten. Så vi var lidt knockoutet i to døgn, hvor nattevagterne var frygtelig lange. Heldigvis blev vi nogenlunde raske igen til den fjerde og sidste døgns sejlads, men vi var temmelig afkræftede og glædede os til at komme i land.

Puerto Santo i sigte efter 4 døgns sejlads!

Allerede før det blev lyst kunne vi ane konturen af klippeøen Porto Santo, som til forskel fra Madeira byder på en sandstrand på 7 km. Her blev det første gang jeg rigtig var ud at bade og ligge på strand. Op til flere gange. Lækkert! Mikael var også i vandet, men ikke for fornøjelsens skyld men for at rense vores skrue. Der var allerede små rur der startede med at danne en lille koloni dernede. Så nu kan vi sejle 0,5 knob stærkere ved sanne omdrejninger. Alle små hjælp tæller godt i det store regnestykke.

Det traditionelle molemaleri blandt mange andre fra hele verden

Porto Santo marina ligger ca. 15 min. fra selve byen, så vi gik turen nogle gange, endda med store indkøbsposer fra supermarkedet. Også her skyndte vi os at få vasket tøj, for det var nemlig gratis! Som det sidste inden vi sejlede videre, satte vi vores aftryk på havnemolen med et fint maleri blandt rigtig mange andre, malet af sejlere fra hele verden.

Quenta de Lordes, Madeira

Madeira har ikke så mange lystbådehavne, så det var ikke svært at vælge. Fra Porto Santo tager det tre timer til Quinta de Lordes, et stort ressort med tilhørende marina. Der er rigtig hyggeligt, men nye facilitetter og tilhørende høj pris :-). Her mødte vi, som tidligere på vores tur, den danske båd, Nordlys fra Vejle, med Jørgen og Lisbeth. Vi ankom på en søndag, så havnekontoret havde lukket, det betød at vi ikke kunne tjekke ind, vi kunne sagtens vente til mandag morgen kl. 9.00. Eller retter sagt, til når havnemesterinden mødte ved en 9.15 tiden. Vi ville ellers være de første på kontoret, så vi kunne indklarere og nå den første bus mod hovedbyen Funchal, men ak, vi er jo sydpå, så må vi vende os til de fleksible åbningstider ;-). Med bussen kom vi også, skal jeg love for! Buschaufførene arbejder åbenbart efter en meget stramt program, så det blev lidt af en oplevelse at blive kørt gennem mange stejle og smalle gader i de små byer på Madeira. 

20 pakker Digestive kiks til sejlturene

Diesel i tanken og i alle andre
beholdere 

Camara de Lobos

I Funchal kikkede vi forbi havnekontoret og reserverede en havneplads, hvortil vi sejlede et par dage senere. Det var skønt at gense alle de steder vi kunne huske fra tidligere besøg af Madeira. Vi lejede en scooter af to omgange og kørte oppe i bjergene over og under skyerne og nede i de varme dale.  

Dejligt at komme hurtigt fra A til B!

 

Får der krydsede vores vej oppe i bjergene