Dejlige franske øer og Dominica (kun en overnatning)

Dominica, Marie Galante, Les Saintes og Guadeloupe 

En helt almindelig onsdag morgen

Da vi skulle til at forlade Martinique, kiggede vi på vejrudsigten og konstaterede at det stadig blæste ret kraftigt, altså 10-12 m/s og det er så godt som hverdagskost efterhånden. Det betyder at det er svært at finde et vejrvindue med en vindstyrke på under 9 m/s, som er nogenlunde til at leve med. Hvis det var derhjemme, ville vi sige at over 5-6 m/s, så vil vi ikke sejle ud. Men nu er vi sejere, 9 m/s og 2 m bølger er piece of cake!

Sejladsen mellem Martinique og Dominicas nordligste ankerbugt ved Pourtsmouth tog os 11 timer, ligeligt fordelt mellem sejlads mellem øerne og langs Dominicas vestkyst. Sidste efterår hærgede hele to orkaner Det Caribiske Hav, og den der blev kaldt Maria førte til 18 dødsfald, store oversvømmelser, kraftige vindstød og ødelæggelsen af 90 procent af alle huse på Dominica. 

Dominicas kyst

Som langturssejler er det meget normalt at holde os á jour med forholdene på de forskellige øer vi besøger. Inden vi nåede Caribien hørte vi historier om sejlere der blev overfaldet i deres både, truet med våben eller bestjålet, men situationen er blevet bedre siden. For os var der flere ting der gjorde, at vi sprang Dominica over. For det første var det vejret: hvis vi skulle udnytte de få dage med mindre vind for at sejle videre, skulle vi fortsætte. Ellers skulle vi blive liggende på Dominica i en uges tid, og det ville vi ikke, på en ø der stadig repræsenterer en sikkerhedsrisiko for os sejlere. 

Resterne af kajen til krudstogtskibe

Vi skal tænke på at vi er langt væk hjemmefra og skal helst undgå ubehagelige oplevelser. For det andet er øen så ødelagt, at det er umuligt at nyde dens smukke natur nu. Derfor valgte vi at overnatte for anker en enkel nat, uden at gå i land. Mens vi sejlede langs kysten kunne vi se lidt af omfanget af ødelæggelserne: det så ud som om en Gulliver-lignende væsen havde barberet alle træer for deres blade, sandet var blæst væk fra strandene og der var næsten ingen fiskere langs kysten, man kunne forestille sig, at også deres joller var blevet smadret i blæsten. Havneterminalen hvor de store krydstogtskibe plejede at lægge til og mange af hotellerne var fuldstændig destruerede. Desværre betyder det, at øen ikke får ret mange turister og dermed er meget af beboernes eksistensgrundlag forsvundet.

Strand på Marie Galante

Marie Galante, Iles des Saintes og Guadeloupe er alle tre en del af Frankrigs oversøiske territorier, dvs en del af EU. Vi besøgte først Marie Galante, og det betød modvindssejlads med rigeligt høje bølger (2 m) og 10 m/s. Vi fik styret vores lyst til saltvandsprøjt og i de 6 timer sejlturen tog, snakkede vi om, hvor nemt det blive at sejle hjemme i Danmark efter vi har prøvet så meget blæst herover. Vi er også blevet så fortrolige med at kaste anker, at vi gjorde det midt i havnen da vi ankom til Grand Bourg på Marie Galante. Vandtanken var lige løbet tør og siden der ikke er nogen faciliteter i denne lille havn, blev vi nødt til at sejle frem og tilbage med den lille dinghy og fylde 20 liters vanddunke fra den eneste vandhane der befinder sig ved fiskebroen.

Sukkerfabrikken

Marie Galante er en lille ø, næsten rund og flad som en pandekage(200m), til forskel fra de fleste øer heromkring. Den er kun 15 km i diameter og dens landskab minder lidt om Fyn. Selv i hovedbyen Saint Louis gik hønsene rundt i gaderne, gederne græssede mellem folks parcelhuse og køerne tyggede drøv på de omkringliggende marker. Her på øen gik vi som sædvanligt nogle lange ture, bla. til en ruin af en sukkerplantage, hvor man kan se hvordan sukkerproduktionen foregik i 1800-tallet. 

Mølle drevet af okser

Produktionen skete ved hjælp af oksedrevende kværne der knuste sukkerrørene for at presse saften ud af dem. Saften blev kogt ind til sirup i nogle store dampgryder/kar. Det var en omstændig proces når man tænker på, at alt arbejdet var manuelt udført af slaver, lige fra at høste sukkerrørene ude i marken og til at transportere det færdige produkt ud til de skibe der sejlede sukkeret til Europa.

Orkanen Maria malet på en husmur

Sejlturen til Iles des Saintes foregik i medvind (10 m/s) og 2 m høje bølger. Det tog kun tre timer og vi kom til en lille øgruppe, nord for Dominica, som også blev ramt af orkanen Maria i september sidste år. Ødelæggelserne er ikke nær så omfattende, men vi så ødelagte skove på bjergskråningerne, træer væltede omkuld og afstumpede palmetræer på stranden. På grund af den ret så kraftige ind, lå vi meget uroligt for en mooring (fast bøje) på ankerpladsen og valgte at sejle videre næste dag.

Efter orkanen Maria, Les Saints

Vi kom til Guadeloupe d. 21. februar og er igen overraskede over hvor meget det regner i Caribien. Der er nogle dage en gang imellem, hor der kommer regnbyger hele tiden, med korte solskinspauser hvor vi skynder os ned i gummibåden for at sejle i land. Det lykkes desværre ikke hver gang at komme helt tørskoede frem. Men vi har udviklet en taktik, hvor vi pakker en vandtæt taske med vores korte bukser, sko og pung/telefoner og først når vi har fortøjet tager vi det på. Det har reddet os fra adskillige våde ladninger, enten pga regn eller saltvand (bølger).

På vej igen en tidlig morgen

For anker ved Pigeon Island, Guadeloupe

Den sommerfuglformet øgruppe Guadeloupe er dannet af to øer Basse Terre og Grand Terre. Men man skal ikke lade sig narre af navnene, fordi Basse (lav) Terre (land) er egentlig den største og den mest bjergrige af de to, mens Grand (stor) Terre (land) er den mindste. Grand Terre er geologisk ældst og dens bjerge er eroderet med tiden, mens Basse Terre har mange høje vulkanske bjerge med regnskov imellem dem. På Carib-sprog hed øen Karukera (øen med de flotte vandløb) og har en befolkning på 330.000. Der bliver stadig dyrket sukkerrør hvorfra man udvinder sukker og rom. Som en lille kuriositet, koster en flaske vin her næsten dobbelt så meget som en flaske rom! Naturen er meget smuk på grund af de høje bjerge, regnskoven, kratersøer og varme kilder, som er varme nok til at lave strøm til en mindre by. Den største turistattraktion på Basse Terre er nationalparken omkring Pigeon Island, et dykkerparadis med bla. Cousteau Underwater Park. De tre nætter vi hade for anker ved Pigeon Island har det blæst ret kraftigt, men heldigvis holdt vores anker rigtig godt.