Slow living og Jul på Tobago

Tobago, december 2017

Morgenrutine: tømme gummibåden for regnvand

Vi ligger omgivet af regnskov i Pirates Bay. Der er varmt, og især inde i skoven er der en fugtig varme, der gør, at man begynder at svede efter de første par meters gang. Lydene og planterne i skoven er helt anderledes end dem vi kender. Der er høje palmer af forskellig art, kæmpe bambusplanter og imponerende træer, der er begroet med forskellige slyngplanter og snylteplanter hele vejen op. Og så er der et fugleliv med lyde som vi ikke kender fra skovene på vores breddegrader. Til forskel fra en dansk skov, er her ingen årstider, det gror bare hele året.

Når man har lyst til at lege og der er ingen legeplads ;-)

Vores ankerplads I Charlotteville

Øen Tobago er en del af republikken Trinidad og Tobago, som er en tidligere spansk og senere engelsk koloni. Columbus nåede til øerne i 1498. De var beboet af arawakere og caribere. Senere uddøde disse på grund af sygdomme bragt fra Europa af spanske koloniherrer. I 1763 kom øerne under den engelske trone, og nutidens indbyggere nedstammer af de afrikanske slaver der blev sejlet hertil til plantagedrift (sukker, kakao og tobak). Der tales engelsk, dog med en meget særpræget accent og creol, et sprog som de blander med engelsk hele tiden, så det lyder ret kært. Befolkningen er faktisk kun 40% af afrikansk oprindelse, 40% indere fra Øst Indien (som blev importeret som kontraktarbejdere efter slaveriets ophævelse), og resten en bladning af europæer, kineser og libaneser. De er katolikker, protestanter og hinduer, med en lille minoritet af muslimer. Der er også venstrekørsel, som i andre tidligere engelske kolonier.

Den mindste af de to øer, Tobago, er en 300 kvadratkilometer stor ø bestående af regnskov, placeret på skrånende vulkansk terræn, med mange vandfald. Tobagos regnskovsreservat siges at være den ældste fredede regnskov i den vestlige verden, dateret fra 17. april 1776. Temperaturen ligger året rundt mellem 22-31 grader og der er ofte regnbyger, som kan være ret kraftige men kortvarige.

Den lille by Charlotteville som vi ligger ud for, er en meget frodig og charmerende by, med et væld af farverige huse med bananpalmer i forhaven og regnskoven i baghaven. Der er ikke mange turister. Ud over de sejlere der ligger i bugten, er der nogle få der lejer små strandhuse eller lejligheder og der er også andre der kommer fx med bus for at tilbringe en dag på stranden. Folk er meget venlige og imødekommende. Der er fiskerne nede ved stranden som sætter garn ud eller fisker fra kysten, og som gerne vil tage en lille snak om fisk og vind og vejr.

Der er stamkunderne på byens barer der sidder ud på en lille bænk og diskutere tipskuponer. Og så er der den helt almindelige forbipasserende som hilser: ”Hej man! How are you today?” og forventer en lille snak, selv om han er på vej et eller andet sted. For man har ikke travlt på Tobago. Busserne kører når der er passagerer nok, iskiosken kan risikere slet ikke at åbne flere dage i træk og når man kommer til en restaurant, er der ikke nogen menukort, men der er som regel 3-4 retter at vælge imellem, typisk fisk eller kylling med ris, kartofler, salat eller ærter. Vi undrede os fx over, at byens bedst placerede restaurant, lige ved stranden, kun har åben mellem 12-15, og de serverede kun frokost. Ja, her prioriterer man familien frem for arbejdet. Her møder man normalt rettidig på jobbet, men skulle man lige komme en time senere, kan det være fordi naboens bil ikke kunne starte. 

Familien og naboen har højere prioritet, og skal selvfølgelig have hjælp først.

Vi har også forskellige måder at fiske på, de har ikke dyre fiskestænger og blink (som os andre), men de fanger fisken. Fra kysten bruger de blyloddet som vægt, slynger det rundt og lader det flyve ud selv. Fra deres joller sejler de ud med 2 bambusstænger, og kommer ind med rigtig store fisk. Deres liner er lige så tykke som muresnor, og de bruger ikke engang handsker. Hemmeligheden ligger i at de bruger levende fisk som agn.

Fiskebåd med to bambusliner

Så der er forskel på både vores mentalitet og kultur. Vi har fx også hørt, at indbyggerne her på øen er meget konservative hvad kønsroller angår, og det er ikke unormalt at mænd tjener betydeligt mere en kvinde trods samme uddannelsesniveau.

Onsdag d. 20. december havde vi lyst til at leje en bil og køre øen rundt. Det vi fandt ud af man skal gøre, er, at indfinde sig på byens lille torv, tæt på molen, og se søgende ud. Pludselig er der en der spørger: ”Can I help you with something? Do you want a taxi or rent a car?”. Bingo! Vi vil gerne leje en bil. Så wupti, der er en mand med en bil og med et meget interimistisk kontor: lige der på molekanten blev der udfyldt papirer og så var vi afsted i en lille Nissan Note. Straks begav vi os afsted, efter vi lige skulle have styr på automatgear og venstrekørsel 😊.

Første stop blev en af de mange vandfald her på øen. Vi parkerede bilen og gik så de sidste 20 min gennem regnskoven, efterfulgt af to små hunde som holdt til ved indgangen og billetsalget. De tog allerede imod os da vi steg ud af bilen og slap os ikke af syne, før vi satte os i bilen igen. Det er en oplevelse at gå igennem regnskoven. Her er lidt billeder fra turen.

 

Vandfald midt i regnskoven

Stigen til vandfaldet

De har godt nok høje bambusbuske herover :-)

Vores eskorte igennem regnskoven

Torsdag d. 21. december blev der dømt store vaskedag på Blue Dane. Hellere ikke vaskehuset ser ud som det vi kender fra Europa. Stedet bliver drevet af en mand, hjulpet af sine to børn, en dreng og en pige. De er meget professionelle og sørger for at kunderne er tilfredse. Jeg tror aldrig vores tøj har været behandlet så godt og vasket, tørt og lagt sammen så omhyggeligt som de gjorde det! Ud over tøjvask, tilbyder han også taxakørsel over det hele på øen, inklusiv til lufthavnen. I det hele taget, er der mange små, selvejede virksomheder som tilbyder alt fra dykketurer til motorreparationer. Det er ikke sikkert at man selv kan få øje på forretningen (den er tit lukket), man skal bare spørge, så bliver ejeren tilkaldt og hjælper dig 😊. Ja, det er et lille samfund, hvor alle kender alle.

Stranden 

Byens vaskeri med fri WI-FI

En af de lokale barer der har lov til at sælge øl

....og drikkes afkølet fra køleskabet

Kokosnøden gøres klar....

Som tidligere nævnt, er der ikke mange restauranter her i denne lille by. Og de har måske heller ikke så mange fancy menuer som vi ellers er vant til. Til gengæld kan de finde ud af at lave lækker mad med de råvarer der er her: især fisk og kylling. I dag blev vi i hvert fald positiv overrasket på den restaurant med den bedste beliggenhed. Den har kun åben fra 12 til 15, men til gengæld er der tryk på fra start til slut. Og maden er fantastisk og ikke særlig dyr. Jeg har især været glad for at få friske grøntsager (broccoli, avokado og blomkål), som jeg ikke har kunne købe længe.

Kyllingfillet med grønt

Lækker burger med grønt

Nu er vi tre danske både i bugten og der skulle være flere på vej. Det bliver spændende hvor mange der når at komme her inden jul. Det er svært med julestemning i år. Det er varmt, 30 grader i luften og 27 i vandet, så det er helt mærkeligt at tænke på julehygge. Solen går ned ved 19-tiden og står op igen kl. 6, så der er flere lyse timer end i Danmark, her i december måned.   

Fredag d. 22. december blev dagen hvor vi kom ud på en vandretur på ca. 5 km og 25% stigning! Varmen gør det jo også ekstra vandskelligt, og vi oplevede to korte men kraftige regnbyger undervejs. Først blev vi bedet i sved og så i regnvand. Begge gange tørrede vi vores tøj på få minutter.

Der står 25% stigning på skiltet :-)

Jul på Tobago 2017

Vi må nok indrømme, at det er lidt svært at opnå dansk julehygge og julestemning når man er ved tropperne. Indbyggerne her i byen har dekoreret deres huse og pyntet deres plasticjuletræer, så det ligner sig selv på det punkt. I vores lille bugt ligger nu fire danske både, ud af 12 i alt. Der ligger Vesterbro fra København, Sommervind fra Strib, Nala Danica fra Svanemøllen og så os. Vi har mødt dem alle før på denne tur, så det var dejligt med gensynsglæde her i julen. Nala Danica inviterede os på julemiddag med både flæskesteg og risalamande. Vi skulle bidrage med noget forret, så fiskerne her på kajen var leveringsdygtige med et par hummere og jeg lavede også salat til. Allan fra Nala Danica var grillmester så de to livende banditter blev straks forvandlet til lækker forret. Dejligt, lækkert og superhyggelig juleaften! Tak for det 😊

Hummer til forret 

Her er den blevet grillet

Allan Og Annette, vores værter på Nala Danica 

Flæskesteg på Tobago!!

Første juledag gik vi en tur gennem byen, hvor man kunne høre julemusik fra næsten hvert hus. Desværre kunne vi ikke finde ud af, hvornår der skulle ske noget i kirken, det ville ellers have været sjovt at opleve en anderledes gudstjeneste.

Herfra går turen til St. George´s på øen Grenada. Det glæder vi os til, fordi vi håber at få en plads i en havn, for første gang i en måned!