Frankrig - Boulogne sur Mer, søndag d.30. juni 2017

For anden gang siden vi sejlede hjemmefra er vi tvunget til at holde stille i en havn. Første gang fordi vi ventede på post hjemmefra, og denne gang på grund af vejret. (Startmotoren er i øvrigt blevet skiftet og motoren starter nu helt uden problemer.) Det har nu i flere dage blæst for kraftigt fra SV, det vil sige at vi ville have haft modvind og store bølger hvis vi ville begive os på vandet. Vi håber vi kan tage revanche fra i morgen aften, hvor vi planlægger at tage et ordentligt tag og sejle så langt vejr og vind er med os.

Og hvad skal man lave ombord mens man venter? I går lørdag lejede vi en bil og kørte Karina til Charles de Gaulle lufthavn i Paris. Hun er for første gang fløjet alene og det betyder desværre også at vores tid sammen ombord er slut. Vi glæder os til gengæld til oktober, hvor både hende, Bjarne, Maja og lille Oskar (eller ”børnene” som vi kalder dem 😊) kommer på besøg. I dag søndag er det solskin men stadig blæsende en 8-9 meter per sekund (sm). så der var tid til tøjvask (som tager ca. 3-4 timer her i havnen), lang gåtur til stranden og på det lokale marked. Det er hyggeligt at gå rundt og falde over friske jordbær, grøntsager og fisk.  Ud over det, har vi haft tid til at nærstudere tidevandstabeller, søkort og læse om de forskellige havne som vi forhåbentligt snart sejler til. Vi keder os ikke, tager bare en ting af gangen og prøver ikke at stresse over at vi ikke lige kan komme videre når vi har lyst. Både Mik og jeg er som regel meget rastløse og på en almindelig sejlerferie ligger vi maksimalt to nætter i hver havn, så nu er vores tålmodighed sat på prøve. Jeg regner med vi bliver bedre og bedre til det, i takt med vi vender os til tanken at nej, vi skal ikke skynde os hjem.

Når man så skal forberede sig på flere dage til søs, tænker man selvfølgelig på sikkerhed, vejrforhold og ikke mindst på hvad man kan spise. Det er heller ikke sikkert at man overhovedet KAN spise noget som helst, men det er en god ide at være godt forberedt. Jeg har fx fundet min helt personlig kur mod søsyge: spise sursyltede agurker. Det virker for mig men tror nok ikke det gælder Mikael. Han spiser bare det der bliver serveret for ham 😊. Hvis vi sejler i flere døgn, prøver vi som regel at tilberede mad trods søgang. Og det kan være en kunst i sig selv! Indtil videre er vores erfaring, at jo mere det vipper jo mindre kan vi fylde i gryderne. Men det gør jo ikke noget, for jo mere det vipper, jo mindre spiser vi også. Så vi har fundet ud af, at mængden af den mad vi kan lave i dårligt vejr, passer udmærket godt med vores appetit.

Her er et sidste aftenbillede at marinaen med Blue Dane i baggrunden. 

Vejene er ret skrå i Boulogne, men det forhindrer ikke de lokale at montere en bænk. Man kan jo blive træt af at gå så stejlt op af bakken. 

Guernsey, onsdag d. 2. august 2017

Det engelske gæsteflag er hejst, vi sidder med en stille kop kaffe i cockpittet og det hele kan jo lyde rigtig hyggeligt og skønt, men lige et øjeblik, vi må lige tilbage i tid.

Det er mandag d. 31. juli og kl. 16.30 stævner vi endelig ud af Boulogne marina, lige på det rette tidspunkt i forhold til tidevand, vindstyrke, bølgehøjde og langsigtet vejrudsigt for de næste par døgn. Målet var kanaløen Guernsey, som hører under Storbritannien på noget der ligner samme måde som Grønland hører under Danmark. Valutaen er engelsk pund, der er venstrekørsel og de har samme tidszone som i England.  Der er flere kanaløer og klipper som kan give masser af grå hår når man skal sejle ind til havnen, derfor ville vi selvfølgelig få tiden til at passe så vi kom ind om dagen. Men sådan skulle det ikke gå, vi ankom kl. 02.00, efter 35 timers sejlads, som bød på først en god aften, hvor det lykkedes os at lave varm tomatsuppe til aftensmad og en stille og rolig nat, hvor vi nærmest var de eneste i miles omkreds. Himlen var klar med et lige så klart måneskin der betød, at det ikke rigtigt blev helt sort nat.  Tirsdag dag bød på fortsat modvind i styrke 3-4 sm, så Tykke Bertha (vores trofaste motor) tyggede derude mens Lille Bjørn (den elektriske selvstyrer) klarede kursen ved hjælp af strøm fra solcellerne. Tirsdag middag nåede vi midt i den Engelske Kanal og fik lyst til at lave pandekager. I den anledning vil vi takke Lisbeth og Knud, vores gode venner fra Fåborg, for den dejlige hjemmelavede hindbærmarmelade 😊. 

Livet var skønt, ingen bølger, ingen betydelig vind og solskin ombord. Vi kunne godt se allerede om aftenen at vores plan om at komme i havn mens det var lyst ikke ville lykkes. Til gengæld var vi meget glade for at få medstrøm gennem bæltet Race of Alderney, hvor kanalen er smal og der advares om farlige strømsøer. Her var strømmen lige så stærk som den fart vi selv kan sejle, så i stedet for 5 knob, sejlede vi 10 knob, samtidig med at bølger og strøm dansede med os fra side til side. Når man sejler på disse kanter betyder stømforholdene rigtig meget, derfor er det også vigtigt at man sætter sig ind i det og regner det hele ud inden man sejler ud. Vores udfordring var bare, at vi skulle sejle 150 sømil hvor vi vidste at vi ville både få med og modstrøm undervejs, så heldigvis havde vi medstrøm det vigtige sted, men til gengæld måtte vi acceptere at komme ind i havnen i mørke. Og hvor svært kan det egentligt være, når man har gode papirsøkort og elektronisk navigationssystem ombord? Ikke svært, men som det skulle vise sig, uforudsigeligt.  Fordi da vi så kom forsigtigt ind mod ventepontonen og jeg var lige ved at gøre klar til at hoppe ned på den, fik vi et eller andet viklet ind i vores skrue i vandet sådan at motoren ikke kunne køre rundt. Heldigvis drev vi med vinden mod et ankrede skib midt i havnebassinet. Vi lage os så udenpå det med noget besvær og blev enige om, at vi må hellere sove et par timer til det bliver lyst. 

Da vi så vågnede kl. 6, kunne vi konstatere at der var noget orangefarvet der viklede sig rundt i skruen, som ligger midt under båden. Heldigvis kendte Mikael turen fra et tidligere tilfælde hvor han skulle dykke ned og skære fiskegarn op fra skruen. Så iført Tarzan-kostume (badebukser og en kniv), dykkede han ned i det kolde vand og hev en hel bundt orange fiskegarn op, der lignede Pippi Langstrømpes paryk! Hold da op en morgen! Ikke nok med det, vi skulle se at komme videre mod havneindløbet og vente på højvande, for så først kl. 13.30 at komme ind i havnen. Alt dette imens det regnede som aldrig før og vi blev så våde så våde og alt i båden var og er stadig meget vådt. Suk for en sommer!  

PS. Efter Mikael blev gennemblødt to gange i sit tøj i dag, fik han endelig taget sig sammen til at købe en rigtig regnjakke her i byen. For det er jo ikke nødvendigt med alt det sejlertøj når man sejler LM! Eller er det? (ironi kan forekomme :-D).