De spanske Rias – august 2017

I dag, mandag d. 21 august fejrer vi 23. årsdagen for min ankomst til Danmark. Mange ting er der sket siden...Men nu skal det fejres med frokost og sangria i skyggen (34 grader :-)

Det er svært at holde styr på datoer og dage, men de sidste par uger har vi sejlet rundt i det man kalder de spanske Rias, som er en slags fjorde der går ind i landet her på Spaniens vestkyst og som ligner lidt en skærgård. Hver by er forskellig og det samme gælder havnene. Som sejler kan man vælge at kaste ankeret i en ankerbugt eller sejle ind i en havn. Vi har prøvet begge dele. Vi har ikke pumpet gummibåden BabyDane op endnu, men det sker snart. Hjemmefra er vi ikke vant til at ligge for anker og sejle ind med gummibåd, men det må vi altså snart lære. Der er flere grunde til det, for det første kan man komme til steder hvor man ellers ikke kan nå fra en havn og for det andet er det den økonomiske del. Indtil videre har vi betalt mellem 15 og 28 euro per nat, inklusive strøm, vand og brusebad (som man i DK som regel betales separat). Nu vi er ved økonomi, så kan vi konstatere at mad og drikke her i Spanien er billigt, både i supermarked og på restaurant. Man kan fx få en kop kaffe til 1,5 euro, frokost til ca. 10 euro og en liter sangria til 7 euro.

Mik i gang med at lodde kabler 

Det er tid til at se på værktøj!

En gang imellem har vi oplevet at motoren ikke fik strøm nok til at starte. Det viste sig at være en stor omskifterkontakt, der kan koble start og forbrugsbatterierne sammen,der var kortsluttet. Så når forbrugsbatterierne var nede, var startbatterierne også nede. Det forekom som en rigtig god ide med sådan en kontakt, den gang vi byggede båden for 20 år siden. Men når den så kortslutter, forsvinder fidusen, så nu er den pillet væk.  

Heldigvis har Mik taget (næsten) hele sit værksted med hjemmefra. Der er værktøj til at gøre alt muligt ombord, så en handy mand kunne blive misundelig. Problemet her i båden er dog, at alle ting ligger i forskellige tasker og rum, så hver gang vi skal reparere noget, så skal vi have åbnet ind til alle stuverum og pakke op for at finde alt det der skal bruges.

Blue Dane på bølgen blå

Mens vi en dag sejlede for genua alene i dejlig vind, blev vi overhalet af en stor belgisk sejlbåd med alle sejlene oppe (butterfly). Vi var i radiokontakt og tog billeder af hinandens både. Jeg fik bl.a. dette billede sendt på mail. Det var en sjov oplevelse.

Som det ses, foretrækker vi en lidt mere rolig sejlads, med bare et sejl oppe. Det gør det også lidt nemmere for vindroret at styre i medvind ned langs Spaniens vestkyst. 
Det skal her nævnes at vinden er meget ustabil pga af bjergene.

Med forsejlet alene går vi ca. 6 knob.
Med begge sejl oppe 6,5 knob.
Og med genakker måske 7 knob.

Ahhh... Skygge!

Vejrmæssigt er det blevet helt sommerligt med temperaturer over 30 grader, så vi bruger flittigt vores skyggegivende solsejl. Om natten er det så varmt at vi sover med åbne luger og kun med dynebetræk. Det er vidst længe siden vi har prøvet det! 

Om vi kan holde varmen ud er det ikke svært at forestille sig, hvis jeg siger, at vi gør ligesom spanierne: vi holder siesta om bord mens byen går i stå og butikkerne lukker midt på dagen. 

Ellers går vi meget lange turer to-tre gange om dagen, så vi kan holde konditionen og forbrænde al den gode mad (her læs kager og is!).

Alle de byer vi har besøgt er hyggelige med små smalle gader, huse med palmer i forhaven og markeder med frisk fisk og alt godt fra havet, frugt og grøntsager. Næsten alle de katte vi har mødt på vores vej er meget sky og vil ikke snakke, selv om jeg altid har godbidder med i tasken. Kun et par gange er det lykkedes, og den ene ejer prøvede at afsætte en af sine fire killinger til os. Men det går desværre ikke med alle de regler og papirarbejde der følger med i hver en havn! 

I forbindelse med den sidste terrorhandling i Barcelona, er myndighederne blevet lidt skrappere med at tjekke hvem der besøger landet. Det betyder lidt øget opmærksomhed fra havnepersonalets side, men ikke noget problem for os.