Mirelas blog

Mirelas blog
Man bliver aldrig for gammel til leg ;-)

søndag den 10. september 2017

Portugal – d. 10. september 2017

Det er skønt her i Portugal. Det er varmt, dejlige byer med strande og feriestemning. Det er lidt anderledes end i Spanien, især sproget. Jeg elsker sprog og taler og forstår flere af slagsen, men portugisisk? Slet ikke. Eller rettere sagt, kun ganske enkelte ord. Jeg undrer mig meget over det, fordi det tilhører den latinske familie om når man nu både kan rumænsk, italiensk, fransk og lidt spansk, så skulle jo være næsten en selvfølgelig at forstå portugisisk også. Men det kan jeg ikke! Heldigvis er portugiserne meget bedre til engelsk end spanierne er. Næsten alle steder vi kommer, kan folk forstå og tale meget fint engelsk. Og dog. En dag skulle jeg til at finde en frisørsalon og blive klippet. Der er mange at vælge imellem i alle byer, men mit valg faldt på en frisørsalon ved navn ”Hollywood”. Her må de da forstå engelsk, så jeg gik ind og spurgte om de havde tid til en klip? Øøøøø eller rettere ammmmmm, de to unge damer kunne ikke engelsk. Men ved tegnsprog kunne jeg heldigvis forklare mig, at det skulle være kortere sådan og sådan. Men vent, et billede er meget bedre. Fandt straks mobilen og fandt en kort frisure på nettet. Nåååå, men selvfølgeligt kunne den ene af de to da klare med det samme. Så jeg fik både vasket, klippet og sat hår for den nette sum af 8 euro!! Alt imens de to kvinder, plus en kunde der imidlertid kom ind i salonen, snakkede løs, på portugisisk selvfølgelig, så højt og i munden på hinanden at jeg grinede indvendigt og tænkte: hold da op hvor sjovt, hjemme i DK bliver det højst til en høflighedssamtale mens man bliver klippet. Det var SÅ ærgerligt jeg ikke kunne være med i deres tilsyneladende hyggelig samtale. Eller bare hvis jeg kunne forstå Hvad de talte om 😊. Til sidst fortalte jeg, at man i DK betaler mindst 40 euro for at blive klippet. Så fik de store øjne: Crazy!! 



Livet om bord på Blue Dane

Mikael og jeg har som vane at starte med at sejle meget tidligt om morgenen. Fx kl. 6.00, før alle andre i havnen er vågne. Eller næsten alle, fordi fiskerne sejler faktisk ud af havnen før os. Og fiskere er der rigtig mange af her langs den spanske og portugisiske kyst. Sommetider sejler vi slalom mellem utallige fiskeflag af diverse former, farver og højder som havet er oversået med.
Vi elsker begge to at komme tidligt afsted, lave en kop kaffe på vej ud af havnen og sidde og nyde den samtidig med solen står op. Især hvis der er rolig vind ellers er det svært at nyde noget som helst. Man skal også passe på med al den kaffe, for det betyder at man skal på toilettet i tide og utide. Og med utide betyder i høj sø, når båden vipper fra side til side. Jeg kan lige forklare min taktik: man skynder sig at åbne døren og skynder sig ind, ellers får man den straks i hovedet med den næste bølge. Så langt så godt. Nu gælder det om at få bukserne ned med en hånd, fordi den anden skal man bruge til at holde sig fast med. Hvis man ikke er hurtig nok til at sætte sig ned på toilettet, skal den næste bølge nok sørge for det! Når man sidder der, skulle man tro at alt er ok. Men nej, jeg kan roligt sige, at det er bedst at holde sig fast, igen, med den ene eller denne gang med begge hænder. Der er to håndtager til formålet monteret på væggen. Godt. Nu skal bukserne jo op igen, og det er ikke nemt. Det skal gøres hurtigt, selvfølgelig med en hånd, og samtidig med at man spænder i sine benmuskler for at holde balancen. Nu kan man ånde lettet op og skynde sig ud før en større bølge ville gøre det umuligt at komme sikkert ud igen. Nå, når alt det er sagt, så er det den nemme udgave som gælder mig personligt. Det er en helt anden historie når Mik skal derud, for han er jo næsten lige så stor som hele rummet 😊.

Hvis man så bliver sulten på sådan en tur med urolig sø, så er det bedste at være ekstrem hurtig til at åbne køleskabet, tage det ud man skal bruge og lukke det igen mens båden vipper til den rigtige sidde. Hvis ikke, ligger alle ting og triller ned på dørken, og det er tæt på umuligt at fange det hele og sætte det i køleskabet igen. Men øvelse gør mester!


Mens vi sejler har vi selvstyre på, i form af vindror eller elektrisk selvstyre. Det betyder at vi kan gøre hvad vi vil mens båden styrer sig selv: løse kryds og tværs, læse, høre radio/musik, fiske, sove, spise m.m. samtidig med at vi holder øje med kurs, fiskebøger, delfiner og øvrig trafik. Om vi keder os? Nej, ikke rigtigt. Når man ved at nu skal man sejle i så og så mange timer, så er man forberedt på det og når der er et par timer tilbage, glæder man sig til at komme i havn og se hvor man er, hvordan er byen og hvad kan man opleve af spændende ting. Før vi kan gå rundt og se os omkring, skal vi forbi havnekontoret og indklarere, dvs. at vi skal vise vores skibspapirer, forsikring og pas. Derefter får vi anvist en plads (nogen steder finder vi den selv). Alt det (inklusiv havnepenge!) slipper vi for, hvis vi ligger for anker. Når vi så skal videre, forbereder vi os på næste stræk, finder ud af hvad vi har lyst til at opleve, lægger en kurs og en rute, finder info om stedet og så er vi klar til næste etape. 

2 kommentarer:

Lady K sagde ...

Hej Mirela og Mikael. Vi ligger nu i Las Palmas, Gran Canaria, indtil videre til mandag. Har I en email, så vi kan komme i kontakt med jer privat?
MVH Karin og Hans (Lady K) Vi mødtes på vintertræf.

Blue Dane over Atlanten sagde ...

Hej Karin og Hans på Lady K

Min mailadresse er mirela.dokkedal@gmail.com

Vi ligger på Madeira og sejler nok herfra om en lille uges tid.

Skriv gerne :-)

VH
Mirela

Interview i Magasinet Liv, dec. 2019

Magasinet Liv, som er en ganske udmærket dansk kvindeblad, har været så søde at ville interviewe mig, om hvordan det er at krydse et ocean. ...